Historien bag

Historien bag Støttekomiteen

 

Den danske støttekomite for Ghassan Kanafanis Kulturfond i Danmark blev stiftet i 1975 af en gruppe danske læger, pædagoger og venner af Anni Kanafani. Formålet var at yde konkret og direkte humanitær hjælp til de palæstinensiske flygtninge i Libanon, dels i form af støtte til oprettelse og drift af de første børnehaver i flygtningelejrene, og dels til indkøb af medicin i forbindelse med udsendelse af frivillige læger til klinikker i lejrene.

Sidstnævnte aktivitet ophørte gradvist, da det efterhånden blev sværere og sværere at rekruttere frivillige læger. Støttekomiteen har siden fokuseret på at støtte arbejdet i GKCF’s børnehaver, rehabiliteringscentre, biblioteker og øvrige projekter. Fordi vi ved, at de indsamlede midler bruges direkte, konkret og effektivt til dette arbejde.